mandag den 10. marts 2014

Hønsegården

Jeg har fået lavet en hel hønsegård de sidste par måneder... De to er julegaver (godt at julen varer lige til påske!!) og den sidste er en bestilling der skal afleveres i strikke klubben i aften...

Hvis ikke lige du kan se det, så er det altså VinHøner. Der er knapper i ryggen. Meningen er, at man tager sådan en 3 liters karton vin, piller posen ud og putter den ind i hønen og stikker hanen ud af numsen...

Julegave til Erik og Juha

Julegave til faster og onkel John

Bestillings arbejde
Fakta om hønsene:
Garn: Fritidsgarn fra Sandnes
Forbrug: 150 gram/stk + rester til ben, næb, hanekam og knapper
Opskrift: Vinhøne fra Sandnes (kan hentes gratis ved at trykke på linket)
Pinde: Addi click # 5,5 og Addi waves hæklenål # 3,5
Størrelse: Ca. 29 cm i højden og ca. 25 cm i bredden forneden
Ændringer: Jeg har valgt at hækle et næb, istedet for at bruge filt som det er anført i opskriften
Bemærkninger: Øjnene er fra CCHobby
Hit eller skidt? Jeg har fået utroligt mange positive kommentarer for hønsene, hvorend de er blevet vist frem, og min mors kollega har også bestilt en, så det er helt sikkert et hit!

Forbrug i år: 751 gram

Grunden til jeg er SÅ stille i øjeblikket, er at jeg er sufflør i den lokale revy. De sidste 10 dage er brugt på at øve, og torsdag havde vi premiere. Nu har jeg så 3 fridage, inden vi fra på onsdag tager hul på de sidste 4 forestillinger...

Det er som altid utroligt sjovt at være med. Dejlige mennesker, dejligt selskab, hygge og sjov. MEN det har virkelig også trukket tænder ud for mig! Jeg er helt utroligt træt, og jeg har ikke fået lavet en skid af alt det praktiske i de dage vi har været i gang...

Nå ja, og så er jeg ved at realisere en af mine drømme. Det kræver virkelig også tid, planlægning, overskud, ideer, kreativitet og energi!!! Mere om det EFTER revyen ;-)

1 kommentar:

  1. Eii hvor er de sjove. Dem må jeg da se lidt nærmere på...

    SvarSlet